Er din baby motorisk urolig?

Er din baby motorisk urolig?

Lær hvordan sansemætning kan give dit barn en roligere søvn

Baby

·

4 min

·

Det kan føles både frustrerende og bekymrende, når din baby fægter med arme og ben, vrider sig i dine arme eller har svært ved at falde til ro, selvom øjnene er tunge af træthed. Dette fænomen kaldes ofte for motorisk uro. Det er vigtigt at vide, at motorisk uro sjældent er et tegn på, at noget er galt. Tværtimod er det ofte et udtryk for en krop og et nervesystem, der arbejder på højtryk for at lære verden at kende.

Hvad er motorisk uro?

Motorisk uro er en betegnelse for, når et barn har svært ved at finde fysisk ro. Det viser sig ofte ved konstante bevægelser, uro i hænder og fødder, eller at barnet har brug for meget kraftig vuggen eller bevægelse for at falde i søvn. Hos helt små babyer kan det ligne, at de kæmper mod søvnen, selvom de er trætte.

Forældre oplever ofte, at uroen tager til sidst på dagen eller i forbindelse med putning. Det skyldes, at dagens mange indtryk skal bearbejdes, og for nogle børn kræver det bevægelse at få nervesystemet til at falde til ro.

Sansemætning: Når sanserne skal have "mad"

Når vi taler om motorisk uro, er begrebet

sansemætning

helt centralt. Man kan forestille sig barnets sanser som små depoter, der skal fyldes op med de rette indtryk i løbet af dagen. Hvis disse depoter er tomme, vil barnets krop selv forsøge at skabe den nødvendige stimulation ved at bevæge sig, sprælle eller søge kontakt. Det er det, vi oplever som motorisk uro.

For at skabe ro om aftenen er det derfor afgørende at "mætte" sanserne i løbet af de vågne timer. Det er især de tre primære sanser, der spiller en rolle:

1. Balancesansen (Den vestibulære sans)

Denne sans fortæller hjernen, hvor hovedet er i forhold til tyngdekraften, og om kroppen er i bevægelse eller ro. En umoden balancesans kan gøre barnet uroligt, fordi det har svært ved at mærke sin egen balance.

Sådan mætter du den:

Brug blide bevægelser som at gynge forsigtigt, danse med baby i armene eller lave langsomme rotationer. Det hjælper nervesystemet med at organisere sig.

2. Muskel-led-sansen (Den proprioceptive sans)

Dette er kroppens evne til at mærke sig selv indefra – for eksempel om armene er bøjede eller strakte. Hvis denne sans ikke er mættet, ved barnet ikke helt, hvor kropsdelene er, og det skaber uro.

Sådan mætter du den:

Giv barnet masser af maveleje, hvor det bruger musklerne til at løfte hovedet. Aktive lege, hvor barnet skubber fra eller bruger sine kræfter, er guld værd. Dybe tryk og "trykmassage" er også fantastisk her.

3. Følesansen (Den taktile sans)

Dette er berøringssansen. Gennem huden lærer barnet sin krops afgrænsning at kende. Hvis følesansen er understimuleret, kan barnet søge konstant fysisk kontakt eller nulre ved alt muligt.

Sådan mætter du den:

Masser af hud-mod-hud kontakt, massage med forskellige teksturer (f.eks. en blød børste eller en sansebold) og kram mætter følesansen.

Gode råd til at skabe ro ved putning

Når dit barn er præget af motorisk uro, handler det om at hjælpe barnet med at "mærke sig selv" i en tryg ramme.

1. Nærhed og dybe tryk

Mange babyer finder ro ved at blive holdt tæt. Du kan bruge faste, rolige hænder til at give barnet dybe tryk på arme, ben og krop. Det hjælper barnet med at mærke sin egen kropsafgrænsning, hvilket virker beroligende.

2. Begræns indtrykkene sidst på dagen

Skab en rolig overgang til natten. Skru ned for lyset og undgå vild leg de sidste timer før putning. En forudsigelig rutine fortæller barnets krop, at det nu er tid til at slappe af.

3. Brug af svøb eller tyngde

Hvis din baby fægter meget med armene, kan et svøb hjælpe med at holde kroppen samlet. Vær altid opmærksom på temperaturen, og stop med at svøbe, så snart barnet kan rulle.

Gratis app

·

BabyAtlas

Få personlig støtte i BabyAtlas

Hent BabyAtlas i dag og få hjælp til at forstå dit barns udvikling uge for uge. Du kan få konkrete svar på spørgsmål om søvn, uro og hvordan du bedst støtter dit barns motorik.

Hvornår skal du søge hjælp?

Motorisk uro er oftest en naturlig fase. Tal dog med din sundhedsplejerske eller læge, hvis uroen virker forbundet med smerte, hvis barnet har svært ved at trives, eller hvis du som forælder føler dig meget presset.

Husk, at du gør det godt. Motorisk uro kan være udmattende, men din nærhed og hjælp til at mætte sanserne er præcis det, dit barn har brug for.