
Graviditetskvalme og vejen gennem første trimester
Forstå hvorfor din krop reagerer stærkt, og lær hvordan du navigerer gennem triggers og madlede i de første uger
Graviditet
·
4 min
·
Det starter ofte som en svag murren i baggrunden, men for mange bliver det hurtigt en fast følgesvend i de første måneder. Graviditetskvalme er en af de mest udbredte gener i første trimester, og selvom det ofte kaldes "morning kvalme", ved de fleste hurtigt, at det kan ramme på alle tider af døgnet. Det kan føles drænende, men der er mange måder at gøre hverdagen lidt lettere på.
Hvorfor opstår kvalmen?
Kort fortalt reagerer din krop på de store forandringer, der sker lige nu. Det er primært hormonerne hCG og det mere ukendte GDF15, der er skyld i ubehaget, mens din krop omstiller sig til dens nye gravide tilstand. Selvom det er et tegn på, at alt udvikler sig som det skal, ændrer det ikke på, at det kan være utrolig hårdt at navigere i madlede og utilpashed hver eneste dag.
Identificér dine triggere
En vigtig nøgle til at håndtere kvalmen er at finde ud af, hvad der sætter den i gang. For mange er det lugte eller synsindtryk, der før var helt normale, som pludselig bliver uoverskuelige. Det kan være duften af kaffe, stegt kød eller måske bare synet af mad.
Giv plads til hjælp
Brug din partner eller dem omkring dig. Hvis det eksempelvis er lugten af køleskabet du ikke kan udstå, så lad din partner sætte indkøbene på plads. Du er ikke en byrde – de fleste vil faktisk rigtig gerne hjælpe til.
Ved at være konkret om, hvad der trigger dig, gør du det lettere for din omgangskreds at støtte dig. Det kan føles grænseoverskridende at bede om hjælp til småting, men i de uger hvor kvalmen fylde, er det de små justeringer, der gør den store forskel for din energi og dit overskud.
» I de uger hvor kvalmen fylder alt, handler det ikke om at spise perfekt, men om at finde det som hjælper «
Giv slip på de sunde vaner for en stund
Normalt går man måske op i en varieret og sund kost, men når kvalmen raser, er det helt okay at smide de regler ud af vinduet. Hvis det eneste, din krop kan acceptere, er salte kiks eller hvidt brød, så er det det, du spiser. Det er vigtigere at få noget energi indenbords og holde kvalmen lidt på afstand end at tælle kalorier. Din krop og din baby skal nok klare sig, selvom menuen er lidt anderledes end normalt.
Konkrete værktøjer mod kvalmen
Der findes flere specifikke metoder, der kan hjælpe med at dæmpe ubehaget helt uden brug af medicin.
Akupressur og Sea-Bands
Mange gravide har glæde af akupressurbånd (ofte kaldet Sea-Bands), som fås på apoteket. De fungerer ved at lægge et lille pres på et punkt på håndleddet, kaldet P6-punktet. For nogle kan det tage toppen af kvalmen og gøre det muligt at komme gennem arbejdsdagen eller køreturen.
Temperatur og lugtgener
Temperaturen på det, du indtager, spiller en stor rolle. Varm mad afgiver ofte kraftige dufte, der kan virke overvældende. Prøv i stedet kolde retter eller smoothies. Kold mad har en tendens til at være mere neutral i lugten og lettere at tolerere for en følsom mave.
Det sure og det salte
Eksperimentér med smage, der kan virke dæmpende på kvalmen. Et glas vand med en skive citron eller en håndfuld salte nødder kan ofte virke beroligende. Hvis almindeligt vand føles svært at få ned, kan danskvand med kulsyre eller en lille smule saft nogle gange gøre det lettere at holde væskebalancen ved lige.
Stabilisering af blodsukkeret
Et konkret tip er at tænke over dit blodsukker, før du går i seng. En proteinrig snack som et kogt æg, yoghurt eller en skive ost før sengetid kan hjælpe med at holde dit blodsukker stabilt gennem natten. Det kan ofte betyde, at du vågner med en lidt mere rolig mave næste morgen. Husk også på, at det er helt okay at tage en snack hvis du vågner om natten.
Gratis app
·
BabyAtlas
Få personlig hjælp til din graviditet
Hent BabyAtlas i dag og få rolige, konkrete svar på alle dine spørgsmål om graviditet og alt det nye. Du får personlig vejledning, der følger dig hele vejen. Gratis på iOS og Android.
Når de gode råd ikke er nok
Hvis du oplever, at de almindelige justeringer ikke hjælper, og kvalmen gør det svært at fungere, findes der andre muligheder. Mange gravide har for eksempel glæde af B6-vitamin som et supplement. Det er dog altid en god idé at tage en snak med din læge eller jordemoder, hvis du overvejer tilskud eller har brug for yderligere vejledning, hvis kvalmen bliver for voldsom. Det vigtigste er, at du ikke går med det alene.